Vores tur til Puerto Lopez!

d. 8 juli 2008

Hej Alle sammen!

Nu er der kun en uge tilbage af skolen. Det glæder vi os meget til fordi det ikke helt har været så meget ferie. Vi vidste godt at der ikke ville være meget ferie, men det var alligevel et chok for os hvor meget arbejde vi havde for os.

Men i sidste weekend havde vi for første gang på vores tur en rigtig ferie. Denne her gang skulle vi til kysten. Vi kæmpede med at få denne her weekend meget mere struktureret, så vi ikke vil støde ind i så mange problemer og især for at vi havde noget mere tid til at opleve og ikke så meget rejse. Men problemer er noget man let og ofte kan støde ind i – det er bare ikke så sjovt. Især hvis man har svært ved sproget.

Men vi fik arrangeret at tage af sted til Puerto Lopez, som er ved kysten, om fredagen lige efter skoletid sammen med to andre piger fra skolen. Vi havde fået at vide, at det måske var muligt at komme til Puerto Lopez samme dag, men at det nok var en lang tur. Det er svært at vide helt præcist hvordan og hvornår busserne kører, og det vi ved, får vi at vide efterhånden som vi kommer frem og tilbage. Det er lidt som at rejse i blinde for os, da vi kun næsten kan regne med hvad der bliver sagt fra de diverse mennesker.

Så vi tog af sted fra Cuenca til storbyen Guayaquil.

Det tog 4 timer at komme der til. Som altid er det noget hårdt at køre i bjergene, som Cuenca er omringet af, men når man kommer til kysten er det mere eller mindre flat, så det var rart. Desuden kunne vi straks mærke, da vi kom ned på havniveau, at det blev meget varmere. Det har længe været noget koldt i Cuenca. Især i skolen har det været koldt, og hernede isolerer eller varmer man husene op. Så alle fire jublede da varmen kom.

Kystområdet er meget anderledes end i bjergene. Her skulle vi hurtigt se massere af plantager med bananpalmer og andre eksotiske frugter (mest bananpalmer). Her er byerne lidt mere støvede og beskidte, hvilket jo nok er pga. den dejlige varme. Folk går med shorts her!

I Guayaquil ankom vi til en kæmpe busterminal, der var på tre etager. Her kørte diverse busser ind, som myrer til en myretue, og her steg af og stod på flere tusinde mennesker. Det var helt proppet da vi kom dertil. Det skal lige siges at Guayaquil er Ecuadors farligste by, og her ville vi helst ikke overnatte.

I busterminalen fandt vi hurtigt en skranke, hvor de solgte billetterne til bussen til Puerto Lopez. Det skulle straks være nemmere sagt end gjort, men folk er venlige til at hjælpe (vi er selvfølgelige altid opmærksomme på om der er en bagtanke) og vi fat ud af at vi skulle med en bus til Jipijapa, hvilket vi skulle skynde os til, da den ville køre om 8 minutter. I højt tempo fulgte vi en lille tyg mand (han kunne ikke løbe så hurtigtJ) op på tredje etage, hvor bussen holdte.

Så kom vi af sted til Jipijapa, efter at vi kraftigt havde bedt om at komme på toilettet, da det jo er noget svært at komme på toilettet i bus, eftersom der ikke er noget.

I Jipijapa skiftede vi til en den sidste bus til Puerto Lopez.

Vi ankom ved ti-tiden i Puerto Lopez. Her blev vi hurtigt mødt af en gruppe fyre, der ville sælge en tur til Isla de Plata. Det ville vi rigtig gerne bestille en tur, men vi var så trætte og ville bare finde vores hotel for at sove. Det hotel vi havde forestillet os at overnatte ved var optaget, men vi var heldige at finde et andet. Det så ikke så spændende ud og vi måtte alle sove sammen; Louise og jeg sammen og pigerne i en køjeseng. Heldigvis var det ikke så dyrt og det var meget bedre end det hotel vi boede i i Ingapirca. Dog var toilettet lidt ”sjovt”, da døren kun dækkede en smule. Benjamin var måske den eneste der var ligeglad. Derefter var det bare om at finde et sted at spise, da vi var meget sultende. Vi fandt et sted, hvor vi bestilte noget mad med kystens speciale – havets frugter. Det var ikke det bedste sted og de kunne heller ikke finde ud af at lave nogle gode drinks. Kun juicen kan anbefales.

Den næste dag stod vi tidligt op, da vi skulle bestille en tur til Isla de Plata. Efter morgenmaden begyndte jagten sammen med nogle tyskere vi havde mødt natten før, og det skal siges at det var svært, for mange turister var kommet til byen. Det var faktisk umuligt om lørdagen og inden vi havde set os om var det for sent. Alle bureauer var optaget. Det var lidt ærgerligt, da vi gerne ville bruge søndagen på at komme hjem til Cuenca i god tid. Vi vidste med det samme at vi ville komme senere hjem til Cuenca, da turen til øen ville vare fra kl. 9 om morgen til kl. 5 om eftermiddagen, og det havde jo taget os ca. 10 timer at komme derop. Men vi bestilte en tur om søndagen i stedet for hos et firma, der var anbefalet i vores bog, og vi fik det til en billigere pris. Det skulle jo prøves.

Desværre fandt vi ud af at vi ud af at vi havde problemer med at hæve fra banken i byen, så hele turen måtte vi låne af den russiske pige vi rejste med. Det var ikke så sjovt, da det jo ikke giver den samme frihed. Men der var heldigvis ikke problemer med kortet, da vi kom hjem til Cuenca.

I stedet for sejlturen tog vi sammen med tyskerne til en national parkreservat, der lå en halv time derfra i bus. Det blev en rigtig hyggelig tur, hvor vi for første gang fik set pelikaner og nogle andre rovfugle. Vi fik også for første gang set termitter. Viste I at de bor i en kæmpe kuppe, der ligner lidt en bistade, og at de ikke er så glade for sollys, så derfor laver de en slags tunnel uden på træstammen for at vandre. Vi har forsøgt at tage billeder af det så I kan se det derhjemme.

Senere ankom vi til en strand, som vi havde noget svært ved at komme væk fra. Her så vi krabber vandre på stranden og gemme sig i sandet. De er meget svære at fangeJ. Desuden var de hurtige til at opfange at der (måske) var fare på færre og at de skulle skynde sig væk. Forstil jer at I langt fra kan se krabberne sidde og sole sig i solen, hvorefter at de meget hurtigt skynder sig væk, når I bevæger jer hen imod dem.

Vi så også andre dyr, såsom krabsdyr, der boede i sneglehus. Det var sjovt at tage dem op, hvorefter sneglehuset hurtigt bevægede sig. Til dem der har set Pirates of Carabien 3 har også set at en af de onde pirater har et hoved som et havsneglehus, der er uafhængigt af kroppen. Det er sådanne sneglehuse. Der var selvfølgelig også mange sorte søpindsvin og meget mere.

Det blev en lang tur, hvilket var meget smuk og spændende. Vi prøvede også at bade ved en af de strande vi kom til. Vandet er meget saltet her, men lækkert. Vi blev desværre ramt af noget, der muligvis var brandvandmænd, hvilket gjorde ondt og fik os op af vandet. Det skulle heldigvis vise sig ikke være noget slemt, da det var væk dagen efter. På samme strand fandt vi i vandet også en halvdød pelikan. Mange turister stod bare og kiggede på den mens bølgerne skylder over dens hoved. Vi valgte, at tage den i vingerne og bære den længere op og væk fra vandet, så den ikke ville fryse yderligere eller drukne. Louise ved jo godt hvordan man tager fat i en sådanne en fugl, der ca. er dobbelt så stor som end en gås og tungere. Vi kunne se at den blev tør efterhånden, men vi tror ikke at den ville være i live dagen efter. Men så fik gribbene, der fløj over stranden, da også noget at spise.

Igen på samme stand fandt vi to døde kuglefisk (tror vi de hedder), som ligner pindsvin bare i vand og puster sig op, når der er noget på færre. Meget sjovt at se hvor store og hårde deres kæber er. Ligner mere eller mindre et næb fra en fugl.

Vi nød turen så meget at parken faktisk lukkede mens vi var der. Så vi gik mod udgangen, hvor en taxi ventede på de sidste gæster. Det skal lige siges, at i Puerto Lopez, så vi for første gang en masse taxier, som bestod af en motorcykel en påbygget vogn. Det var sådanne en taxi, der ventede på os. I stedet for at gå ca. 2 km for at komme til hovedvejen for der at tage en bus til Puerto Lopez valgte vi syv at betale 6 dollars for taxi. En fantastisk tur, der ca. varede 30 - 40 min. Vi kunne lige være der, bortset fra en, der valgte at stå bagpå. Knallerten kunne næsten lige trække os hjem og den brokkede sig også især op ad bakkeJ.

Om søndagen stod vi tidligt op, da vi havde hørt at det skulle være noget af en oplevelse at se fiskerne komme hjem fra havet med deres fangst. Det sjove skulle være at se fuglenes intense kamp om at få lidt af fangsten. Men da det er søndag vælger jo mange at holde fri ligesom hjemme i Danmark. Det havde vi ikke tænkt på.

Men nogen fiskere havde til vores fordel dog valgt at arbejde alligevel. Så vi var heldige at se at en båd havde fanget en haj og en sejlfisk (en lignende sværdfisk med en stor rygfinde) og nogle andre fisk, såsom tunfisk og makreller m.m.

Puerto Lopez er en havneby, men de har ikke nogen havn, så fiskere sejler ind til land med deres fangst. Det samme må tourbureauerne til Isla de Plata også. De bakker ind til stranden, hvorefter turisterne går gennem vandet og op i båden. Det skal siges at det hurtigt bliver dybt, så man skal ikke gå så langt.

Efter vores 2 dollars amerikanske morgenmad mødte vi op hos bureauet, hvorefter vi betalte de sidste penge og så drog vi af sted på Isla de Plata.

Isla de Plata er meget interessant, da den har nogle af de samme fugle, som Galapagos. Vi skulle vælge mellem to ruter på øen pga. den korte tiden, hvilket betød at vi kun kunne se nogen af fuglene. Efter ca. 1, 5 time i en lille hurtig båd ankom vi til øen. På selve sejlturen havde vi set hvaler pruste i det fjerne, men hvalerne ville være mere aktive om eftermiddagen, så derfor holdte vi ikke stille for at se dem.

Efter en kort pause på øen tog vi af sted med vores guide. På vores tre timer lange gå tur så vi meget flot natur og forskellige fugle. Det var sjovt at se disse mågelignede fugle med blå fødder og at de ikke var så bange for os. Vi gik ofte meget tæt forbi dem. Også deres lyde var sjove at høre. Hunnens lyd mindede om en piftelyd og hannens som en andelyd eller det instrument man bruger til at lokke ænder med på jagt. Meget sjovt. Vi kom også til at gå meget tæt forbi en stor albatros, som er fire gange så stor som en gås. Fantastisk! Vi har taget en masse billeder, som vi håber at vi få sat ind på google.

Det var meget varmt og også lidt hårdt at gå, så det var nødvendigt med en del pauser.

Efter vi kom tilbage til stranden, hvor båden lå, holdte vi en kort pause, hvorefter vi gik ombord på båden, hvor vi fik frokost. Vi skulle hurtigt videre, da vi skulle snorkle.

Inden vi gik i vandet smed guiden brødstykker i vandet, hvorefter en masse fisk strømmede til for at spise. De var meget flotte.

Efter at vi havde modtaget masker og snorkel var det bare i vandet, da vi kun havde en halv time. Vi skulle jo også se hvaler. I kom vi og hold da op, hvor var det spændende. Hvis maskerne havde været lidt bedre ville vi nok havde ønsket at have været der noget længere.

En halv time var gået og så skulle vi se hvaler. Vi har jo mere eller mindre set hvaler i New Zealand. Men disse hvaler var noget mere aktive end dernede. pga. (måske) nogle parasitter på huden er hvalerne nød til at slå det af huden. Det gør det ved at dykke ned i vandet, hvorefter at de lodret dykker op, for så at slå kroppen mod vandet. Meget fantastisk. Det lykkes os at få det på video, selvom det var meget svært. Desuden kan hvalerne også finde på at bare ligge i overfladen og plaske med finnerne. Det så vi længe to eller tre hvaler gøre. Har vi nævnt at det var fantatisk? J

Så var det hjem af og kl. var desværre halv 6. Hurtigt sprang vi i land og hurtigt gik vi mod bureauet for at hente vores tasker for at så gå mod bussen. 6 af os nåede lige at få noget at spise før bussen kørte.

Desværre skulle det blive meget svære at komme fra Jipijapa til Guayaquil. Den sidste af os måtte spise og vi tog det lidt roligt for der skulle nok komme mange busser på denne strækning, tænkte vi. Men men… Da vi var klar til at komme af sted var de busser, der kom forbi, fyldt op og kunne ikke have flere med. Og det blev ved. Den ene bus efter den anden kørte forbi og vi blev mere og mere bange for ikke at komme til Guayaquil. Vi var lige ved at betale 70 dollars for at tage med en taxi, da en stor bil med pladser til omkring 10 personer dukkede op. Og Yes! Vi kom med. Men det var jo meget senere en forventet.

I Guayaquil fik vi hurtigt købt billetter og kom med bussen kl. 12 ved midnat. Vi var godt nok trætte på det tidspunkt.

Mandag morgen kl. 6 ankom vi til Cuenca. Om to timer skulle vi stå på skolen og modtage undervisning. Vi tog afsked med pigerne, tog en taxi hjem, vi tog et bad, vi spiste morgen mad og så gik vi til skole. Benjamin havde svært ved at huske grammatikreglerne og ved at se hvad han egentlig skrev. Det kan tage sin tid på den måde. Louise måtte bede om en pause, og fik sovet en time på skolen. Det var en svær skoledag.

Louise var sej, da vi kom hjem, da hun fik vasket alt vores tøj med knofedt som sidste gang. Benjamin havde været med til at lægge tøjet i blød, men måtte give op for trætheden og sov i tre timer. Den aften gik vi tidligt i seng.

I øjeblikket har vi travlt med at finde ud af hvordan vi kommer videre fra familien og skolen her i Cuenca. Vi har en uges pause før vi starter igen med at arbejde. Først troede vi at vi kunne tage til en skole i junglen og modtage undervisning hvorefter vi fik guidet ture. Det kunne være perfekt, da Benjamin godt kunne tænke sig mere undervisning og så fik vi besøgt junglen samtidig. Men pga. det tidspunkt vi startede skolen i Cuenca passer det dårligt med skolen i junglen, som er under samme firma, da undervisningen kun kan starte om mandagen og slutte om fredagen. Det ville betyde at vi skulle droppe undervisningen i Cuenca mandag og tirsdag uden at få de penge tilbage og tage af sted om søndagen. Desuden er der fyldt på den skole. Hvis vi havde vidst det noget tidligere kunne vi måske have fundet en løsning. Men det er ikke muligt nu.

I dag har vi snakket om hvilket sted vi skulle vælge i junglen, for vi skal i junglen. Det er et must! Prisen er 12.000 kr. til forskel. Det ene ligger dybt i junglen, hvilket betyder at man skal flyve derind og så er det nok heller ikke så luksusløst. Men der er muligheder for at fiske piratfisk! Det er den dyre. Den billige er meget luksusløst og har også svømmingpool, og der er også muligheder for at sejle på floderne. Det er mere et turiststed, hvor det andet er mere jungle. Men man kan ikke fiske piratfisk, og det ligger ikke så dybt i junglen. I den dyre er der måske også muligheder for at se så mange forskellige dyr pga. at det ligger så dybt i junglen. Over 500 forskellige fugle er noteret og over 300 forskellige træer er noteret. Begge steder er der guidet ture hver dag.

I morgen tager vi med pigerne til Cajas, som er et reservat en time fra Cuenca. Vi ved ikke så meget om reservatet end at det skulle være meget koldt. Stakkels Eli, den amerikanske dreng, har været på visit i reservatet og kom fuldkommen våd hjem fra turen. Knægten havde ikke haft regntøj med, så vi er den erfaring rigere. Tak Eli!

Håber at I alle sammen har det godt. Tænker meget på jer, på fuglene, vores lille bil, på den danske mad, de varme brusebade, vores gode seng, det danske system (det kan godt betale sig at betale skat!) og meget mere.

Store krammer og kysser til alle sammen.

Louise og Benjamin